Er du hjemme med dine børn? De her aktiviteter kan I lave

Er du hjemme med dine børn, har vi samlet en række forslag til, hvad man kan lave derhjemme.

Børn der maler

For de fleste børn er det formentlig ren luksus at være hjemme med sine søskende og sine forældre i 14 dage. Men meget er alligevel anderledes sammenlignet med i skolen eller daginstitutionen, hvor der er faste rutiner og aktiviteter med venner og klassekammerater.

For nogle forældre kan det måske også være svært at finde ud af, hvad man skal man fylde de mange timer ud med.

Vi har samlet en række forslag til aktiviteter, forældre kan lave med sine børn i denne tid, hvor legeland, svømmehaller, biblioteker og andre steder med store forsamlinger er lukket ned på grund af risikoen for smitte med coronavirus, COVID-19.

1. Gå udenfor – tag i skoven, på stranden eller på legepladsen. 

2. Se film i nattøj og nyd, at I ikke har travlt

Bamse, Kylling og Ælling kan holde ungerne beskæftiget, imens du kan få lavet noget praktisk.

3. Lav hjemmebag

4. Lav wellness i badekarret eller håndvasken – fyld ekstra skum og varmt vand i karret, og lad børnene sidde der så længe de vil

5. Krea-stue: Tegn, mal eller leg med perler eller modellervoks. På Pinterest findes der masser af inspiration til DIY-projekter med børnene

6. Spil brætspil 

Brætspil - Matador

7. Lav dit eget spil, for eksempel bordfodbold. Bog og Ide har lavet de her sjove eksempler.

8. Kombiner naturaktiviteter med kreativ leg: Saml for eksempel sten og mal dem. Lav påskepynt. Byg et insekthotel eller en redekasse til humlebierne

9. Lav skattejagt – kan gøres både udenfor og indenfor

10. Lad dine børn deltage i daglige gøremål – børn har brug for at føle sig vigtige. Og selvom de brokker sig, styrker det deres selvværd, lyder det fra en psykolog i Favrskov Kommune. Læs flere af hendes råd længere nede i artiklen.

11. Lad dine børn kede sig – forældre er ikke underholdningsmaskiner, lyder det fra en ekspert. Selv den bedste forælder kan løbe tør for energi og gode ideer. 

Lad dem kede sig, det er også en sund egenskab at lære

Hvis du sulter efter flere idéer, så tag et kig på vores andre blogs, omkring at være hjemme med børn her

Skriv en kommentar