Naturlegepladser, shelters og meget mere kun et stenkast fra byen

Kalvebod Fælled fra luften
Kalvebod Fælled – Amager

Kalvebod fælled – amager.

Naturlegepladser, shelters og meget mere kan du finde i Kalvebod Fælled. Det har kun været oven vande siden 1943, hvor det 20 km2 store område blev inddæmmet som et beskæftigelsesprojekt, men naturen – ikke mindst fuglelivet – indtog det hurtigt. De første 40 år var det militært øvelsesterræn, men nu er det en fælled, hvor alle kan færdes frit. Kalvebod Fællede er i dag en del af Naturpark Amager.

Det store område indbyder til fysiske aktiviteter såsom vandring, løb, cykelture og ikke mindst leg. Desuden kan du finde shelters og naturlegepladser ude i området. Her ser du en liste over de forskellige seværdigheder du finder derude.

En oplagt mulighed for at tage børnene med ud og få noget frisk luft. Vi anbefaler i husker en god oppakning med mad og drikke, snacks og varmt tøj. Skulle du mangle en taske til formålet, kan du se en passende udvalg her.

Naturlegeplads Amager Naturpark - Kalvebod Fælled
En del af naturlegepladsen – Kalvebod Fælled

mangfoldigt dyreliv

Kalvebod Fælled er rig på dyrelivet og huser især mange fuglearter, man kan spejde efter. På grund af beliggenheden, på en af de store trækruter mellem det nordlige Skandinavien og det sydlige Europa, kommer der ofte sjældne fugle forbi. Ikke langt derfra i Kongelunden kan der ses havørne, der er begynd at yngle i Danmark.

Om sommeren bliver Kalvebod Fælled invaderet af over tusind kvier, kalve og stude, der plejer naturen ved at holde vegetationen nede. Der går heste på folde og året rundt er der hårdføre får i landskabet. Der er også en vild bestand af dådyr, der holdes nede på de omkring 400, området kan bære.

Dårdyr - Kalvebod Fælled Amager.
Dårdyr i vinterlandskab – Kalvebod Fælled

Den sjældne blå dagsommerfugl Apatura ilia har i de sidste to år ynglet i Pinseskoven, som det eneste sted i Danmark. Der er både grøn frø, skrubtudse og den sjældne grønbroget tudse – nogle af dem havner i maven på Danmarks største, men ugiftige, slange snogen.

God tur her fra!

Vi håber i har fundet lidt inspiration, til at tage ud og udforske den danske natur, for den er slet ikke så kedelig, som så mange går og tror. Den byder på langt mere end blot det sædvanlige og alt sammen, et stenkast fra storbyen. Det bliver ikke meget lettere at tilgå.

Nyd det!

Skriv en kommentar