Kreative aktiviteter du kan lave hjemme og i haven med børnene

Kreativitet i hjemmet med børn
Slip kreativiteten fri!

Kreative aktiviteter du kan lave hjemme og i haven med børnene.

Skulle kreativiteten eller fantasien være gået i stå, har vi samlet en liste over, diverse ting i kunne kaste jer over.

Vi håber i finder noget inspiration!

Find din næste drømmerejse!

Der er ingen grænser for, hvor kreativ du kan være i disse tider. Så slip fantasien løs og drøm dig væk til bedre og varme tider! Planlæg en rejse med børnene, hvor i godt kunne tænke jer at tage hen. Frem med atlasset og slå op på en tilfældig side. Giv globussen et spin og se hvor din næste destination er.

Google dig frem og se hvordan der ser ud, der hvor du skal hen næste gang. Inddrag børnene og udvid deres horisont. Geografi kan læres på andre måder end skolebænken. Så slå dig løs og udforsk din næste drømmerejse. Med Google Street View kan du gå i gaderne og se omgivelserne. Sæt børnene i gang og lad dem rejse rundt i verden. God tur!

Verdenskort-rejse-drøm-kreativ
Find din næste drømmerejse! Og planlæg gerne flere

Skab dit eget univers med din telefon eller kamera

Din telefon kan bruges til mange ting, men kameraet er en essentiel funktion. Leg med motiver og dimensioner og lad børnene være små super-fotografer. Find legetøjet frem eller andre objektiver og skab dem et univers. Være kreativ og giv dit legetøj liv.

Hvis det har interesse, kan du downloade et program der hedder Lightroom og få 7 dages gratis testperiode. I dette program kan du få dine billeder til at se ud, ligesom du vil have det. Leg med det og lad børnene give den fuld skrue som fotografer. Her er lidt inspiration til forskellige motiver. Mor jer!

Godt vejr resten af ugen!

Det danske vejr, har ikke været noget at prale af i 2020, men nu ligner det noget! Foråret er over os, solen skinner og alt springer ud. En perfekt mulighed for at slå lejr i haven. Slå teltet op, lav en bålplads og lad hyggen tage over. Pak en taske og gør det til en spændende oplevelse for børnene. Lad dem pakke deres egen taske og gør dem til selvstændige visionære, der skal ud og opleve verden.

Pak mad og drikke, snacks, en højtaler til musik og måske en computer, til at se film og serier mens i ligger derude og hygger.

Mangler du et telt, kan du finde vores udvalg her.

Og mangler børnene en taske, kan du finde et stort udvalg her.

“have bingo”, “skattejagt” – en god og kreativ leg for børnene

Vi har set, at bestemt en leg spreder sig ude i de danske haver, blandt folk med mindre børn. “Have bingo”, “Skattejagt” og hvad den ellers bliver kaldt. Det kræver kun papir og noget at tegne med. Lav forskellige udfordringer til, hvad børnene skal finde ude i haven. Det kan være alt fra at finde 2 sneglehuse, en forårsblomst og 2 runde sten. Det er dig der er den kreative her og ellers lad børnene selv tegne eller skrive ned, hvad de godt kunne tænke sig, at gå ud og finde.

Det er en let leg, der ikke kræver megen tid og ressourcer at sætte op og børnene kan være beskæftiget i en evighed, alt efter hvor svær opgaven måtte være. Sæt dem i gang!

Børn der tegner og leger
De kunne også lave en skattejagt til dig!

Den lille bagedyst!

Lad børnene blive de næste konditormestre og få dem til at skabe deres egen kage!

Find tegnetøjet frem og begynd at skitser hvordan din kage skal se ud. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan en kage kan se ud. Giv børnene lidt inspiration og få dem til at kombinere deres favorit dyr med en kage, eller deres yndlings person eller tegneseriefigur og lav dem til en kage.

Det næste bliver så, at bringe kagen til livs! Vi ved godt, at det bliver en næsten umulig udfordring at bage hvad dit barn har tegnet. Så må man gå på kompromis! Find et fælles grundlag alle kan være enige om og gå i gang med at finde ingredienserne. Ingen siger en kage skal smage perfekt hver gang, prøv at udforsk forskellige ting. Når det er på plads, så skal der bages! Lad børnene give den gas og prøv ikke at tænk for meget på rodet, selvom det kan være en udfordring nok i selv. God bagelyst!

Vi håber i har fundet inspiration til sjov og leg der hjemme

Der er ingen grænser for, hvor langt kreativiteten rækker, når først man er kommet i gang. Vi håber dette kunne give et frisk pust til nye aktiviteter man kan lave der hjemme, under disse tider eller blot generelt. Lad børnene udfordre sig selv og vær kreative, så kan det være du også selv får tid til lidt arbejde eller selvforkælelse.

Hvis i selv har sjove og kreative leger, må i gerne dele dem med os, så vi kan få spredt budskabet ud til alle interesserede.

Husk at pas på hinanden derude og nyd vejret så godt i kan.

Wolf Tactical.

Skriv en kommentar